Er du imellem 15 og 25 år? Skal du være med til at skabe fede musik events i Ria Kollektivet? Så Kom til vores generalforsamling hvor du kan stille op til bestyrelsen eller melde dig ind i en arbejdsgruppe. Det er mega hyggeligt.
Kære alle medlemmer af Ria Kollektivet og interesserede
Det er blevet tid til årets generalforsamling:
Tirsdag den 6. oktober 2026 kl. 19.00
Joensuuvej 1, 4000 Roskilde
Generalforsamlingen er der, hvor vi ser tilbage på året, taler om Rias fremtid og vælger den kommende bestyrelse. Louise stopper som forperson, og Caroline stiller op til posten.
Bestyrelsen er med til at forme og udvikle Ria Kollektivet. Som bestyrelsesmedlem får du erfaring med organisatorisk arbejde og mulighed for at arbejde med det, du selv synes er spændende – eksempelvis koncerter, workshops, camps, kommunikation, økonomi, fondssøgning eller Rias overordnede retning.
Bestyrelsen består af en forperson, en kasserer og syv øvrige medlemmer. Vi mødes cirka én gang om måneden, og det forventes, at man prioriterer møderne og bidrager til arbejdet mellem dem.
Hvis du har idéer til Ria, gerne vil være med til at præge fællesskabet eller bare har lyst til at lære noget nyt, så overvej at stille op 💛
Du er selvfølgelig også meget velkommen, selvom du ikke ønsker at stille op. Kom og hør om året, der er gået, vær med til at tale om planerne for 2027 og stem den nye bestyrelse ind.
Dagsorden
Valg af dirigent
Bestyrelsens årsberetning
Fremlæggelse af handlingsplan og målsætninger for 2027
Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
Fremlæggelse af budget
Behandling af indkomne forslag
Valg af forperson
Valg af kasserer
Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
Valg af kritisk revisor
Eventuelt
Under punkt 6 behandler vi blandt andet forslag om Rias aldersgruppe, muligheden for at ansætte medarbejdere og ændringen fra frivillig forening til almindelig forening med arbejdsgiverregistrering.
Hvis du ikke kan deltage, men gerne vil stille op til bestyrelsen, kan du skrive et par linjer om dig selv og om, hvorfor du gerne vil være med, til riakollektivet@gmail.com.
Vi håber, vi ses!
Mange hilsner
Bestyrelsen
Ria Kollektivet
Dagsorden
Velkommen
Præsentation af Ria Kollektivet
Valg af Dirigent
Årsberetning
Fremlæggelse af budget og regnskab
Fastsættelse af kontingent
Indkomne forslag
Fremlæggelse af handlingsplan
Valg af forperson
Valg af kasserer
Valg af bestyrelse og suppleanter
Valg af kritisk revisor

