Back to All Events

Lyrikworkshop med Lars Emil Foder


  • Himmelev bygade 15 (map)

Der er ikke langt mellem et digt og en sangtekst – begge er afhængige af kunstnerens levering via melodi eller tonefald, og begge udtrykker noget stort og uforklarligt med få ord.

Alligevel kan det være svært at få poesien ind i sangteksten, uden at det føles påtaget eller bliver svært at forstå. Hvordan påvirker melodien og musikken ordene og deres betydning, og hvorfor kan den mest banale tekst blive rørende med den rigtige musik til?

I denne workshop fortæller digter og sangskriver Lars Emil Foder om sin tilgang til lyrik og sammenhængen mellem tekst og melodi. Gennem fire workshop-gange arbejdes der med at få poesien ind i sangteksterne via skriveøvelser og samarbejde. Den sidste gang præsenteres sangteksterne i en afslappet fremvisning i anledning af Roskilde Forstærket.

Lars Emil er ekspert i at kombinere sine forfatter- og sangskriverevner, som bl.a. kan høres og læses i hans anmelderroste debut EP ”Natatlas” og i musik- og lyrikserien Kun for idioter #1-6½ samt i hans optrædener, hvor han blander digtoplæsning ind i sine koncerter. Til daglig underviser Lars Emil i lyrik på Den Rytmiske Højskole.

 

Datoer:

2/10 kl. 17:30-20

9/10 kl. 17-20

23/10 kl. 17-20

30/10 kl. 17-21 (fremvisning)

Tilmeld dig her

Previous
Previous
September 24

Ria onsdag - En sang på en time

Next
Next
October 11

MUSIKSTARTER -Tekniker kursus Lyd og Lys på Musikstarter