RIA præsenterer NIOMA, KASÁBLANCA og KEIDO på UNDERWERKET i Valby torsdag 30. marts.
De tre upcoming RIA-bands har på hver sin måde skabt deres eget univers i musikken.
NIOMA
Nioma er en duo bestående af Molly Efionayi og Nanna Ugorskij. Deres tekster er på dansk og kredser om hverdagsreflektioner og sanseindtryk. Nioma kombinerer elementer af Bossa Nova, Singersongwriter, folk-pop og finpulerer musikken med et twist af klassisk guitar. De kan kendetegnes på deres særlige melodier, beroligende harmonier og et raffineret fingerspil på guitaren.
KASÁBLANCA
Man ville nok kvalificere Kasáblanca som et pop eller dansk indie-rock band. Men så let er det ikke at pinpointe deres lyd. Med tydelig inspiration fra punken og britpoppen og fyldt med 80er synths lykkes det Kasáblanca at skabe en lyd der på samme tid er velkendt og anderledes. Bandet består af fem elever fra Roskilde Gymnasie som henholdsvis synger, spiller trommer, bas, guitar, og synth.
KEIDO
Psychpop-actet Keido giver med deres storladne lydbillede og farverige atmosfære publikum kalejdoskopiske briller på og tager dem med på en rejse til et univers, hvor alt kan lade sig gøre. Keido får taget til at lette sig, så vi alle kan se de nye farver på stjernehimmelen.
ENTRÉ: 40 kr.
DØRENE ÅBNER kl. 19:30
MUSIK kl. 20-22
UNDERWERKET:
Valgaardsvej 2, 2500 Valby